Jeg tilbyder

Jeg tilbyder psykoterapeutisk behandling af en lang række psykologiske problemstillinger omfattende:

  • Angst
  • Depression
  • Personlighedsmæssige vanskeligheder
  • Relationelle vanskeligheder
  • Parforholdsproblemer
  • Spiseforstyrrelser
  • Tab og andre traumatiske oplevelser
  • Stress

Formålet med behandlingen er at øge klientens selvforståelse og selvaccept, at lette angst og smerte og skabe mulighed for personlig vækst.

Dette sker igennem samtale, hvor du opfordres til at give udtryk for og sætte ord på tanker og følelser, drømme og fantasier – til at tale om dig selv og dit forhold til andre, oplevelser og problemer.

Psykoterapi tager tid. Nogle gange kan det gøres med relativt få sessioner. Andre gange tager det betydelig længere tid.

I det terapeutiske rum bliver farten sænket. Der er ingen hurtige fix. Der er tale om en proces, hvor fokus er på at hjælpe dig med at udvide din selvforståelse og øge din selv accept. Der arbejdes med at gå bagom de konkrete symptomer – forstå og opløse symptomers eller konkrete handle- og reaktionsmønstres destruktive og livsforringende funktion.

For personer, der kæmper med sværere personlighedsmæssige problemstillinger, og som af den grund har behov for længerevarende psykoterapi, kan behandlingen i mange tilfælde med fordel foregå i gruppe. Læs mere her.

Udover behandlingsarbejdet varetager jeg supervisionsopgaver indenfor social- og sundhedsområdet samt inden for psykiatrien.